Forside

Udstillere

 Helena Dylmer 

Helena Dylmer fortæller om maleriet   Dorthe overrækker gaven til Årets Fund: Emil fra Roklubben

Helena Dylmer fortæller om maleriet, hvorefter Dorthe fra Waterfestivalkomiteen overrækker gaven til "Årets Fund", Emil  fra Roklubben,

de to øvrige finalister, Torben Jensen fra Beauté Pacifique og Kasper fra Kashiri Karateklub kigger med.

Dorthe og Emil

Emil fra Roklubben

ÅRETS FUND: Emil fra Roklubben

TILLYKKE

         

HADSUND WATERFESTIVAL 2011

ÅRETS FUND

Hjertelig tillykke med udnævnelsen til Årets Fund i Hadsund ved Waterfestival 2011.

Da jeg har fået den ære at male gaven til ”Årets Fund”, vil jeg kort redegøre for mine intentioner omkring maleriet.

Det er lavet med pastelkridt, hvilket der desværre ikke er så mange der har kendskab til.

Anvendelsen af pastelfarver går tilbage til det 15. århundrede, hvor mestrene kun havde en begrænset palet af sort, hvid og rød til rådighed.

Det var Leonardi da Vinci der indførte den røde farve og anvendte den til sine tegninger af heste til det planlagte Sforza Monument og de indledende studier til Den sidste Nadver.

Først hen i det 18. århundrede blev kunstnerne i stand til at anvende hele farvepaletten og for alvor eksperimenterede med forskellige teknikker.

Kunstnerne nød den levende streg som pastelkridtet kunne frembringe og pigmentets rene farvekraft, når de lagde farve ved side af farve for at skabe lys og skygge.

Broen er valgt, da den står som et vartegn for vores by midt i Danmarks smukkeste fjord og er med til at forbinde os med omverdenen.

Broklapperne står åbne for at vise der har været og vil fortsat være aktivitet i vores by…

Hadsund gamle byvåben er sat på brohovedet med ønsket om, at det kunne komme der permanent, hvad ville ellers være mere naturligt…

Hadsund byvåben blev givet til byen i 1937. Byvåbnet viser hovedsagelig den gamle jernbanebro der blev bygget i 1904. De to dele af broen symboliserer de to tidligere kommuner.

De fire bølger er symbolet på de fire landsbyer som lå i den daværende Hadsund kommune, nemlig Skelund, Visborg, Vive og Hadsund.

Halvmåneformen som vises i byvåbnets top, symboliserer den nye kommune, og stjernerne er symbolet på levealderen.

Broen blev efterhånden for gammel og upraktisk på grund af den ensporede vej, og i 1976 blev den erstattet af en ny og meget mere moderne bro som er der den dag i dag.

Men den gamle bro med de klassiske buer i stål blev aldrig ændret i byvåbnet.

Dragebåden og sejlet står for Waterfestival og vores fjord…

Endnu engang tillykke med udnævnelsen.

Helena Dylmer

     August 2011

     Gaven til "Årets Fund" malet af Helena Dylmer